Hvad siger mine kunder?
Gitte er tillidsfuld og tryghedsskabende. Et dejligt menneske at tale med. Jeg har lært at håndtere mine bekymringstanker eller sætte dem på pause ved hjælp af Gittes værktøjer og MINDstrain-metoden. Mit fokus er blevet flyttet til det, jeg vil bruge min energi på.
En stor anbefaling herfra.
Evy
Jeg har været i et forløb med Gitte, efter en stresssygemelding. Forløbet har givet mig ro, både i kroppen og i mine omgivelser. Jeg har fået så mange værktøjer til at huske at leve livet og ikke bruge unødvendig tid på ting jeg ikke kan gøre noget ved. Det har givet mig mod og lyst til nye spændende udfordringer, og jeg har lært, at det ikke er mængden af opgaver, der er problemet, men håndteringen af opgaverne. Stor anbefaling herfra.
Anne, 28 år
Jeg har haft et outplacementforløb hos Gitte, hvor jeg stod midt i en livskrise både i forhold til arbejde og mig selv. Jeg vidste ikke selv, hvor jeg skulle starte eller hvad der skulle til, for at jeg kom videre i mit liv.
Gitte var en meget livsbekræftende coach, som var god til at få sagt de ting, jeg havde brug for at fokusere på, for at komme videre med mig selv og se min krise fra en anden vinkel.
Hun var hurtig til at navigere i, hvad jeg havde brug for. Desuden har jeg fået en god værktøjskasse med mig fra Gitte. Hun har været rigtig god til ikke at løbe med mig, hvis jeg havde en frustration, men har i stedet hjulpet mig med at finde en god og konstruktiv tilgang til mit ”problem”.
Jeg er hurtigt komme videre i nyt arbejde og har genfundet mig selv i en meget bedre version og med en solid og god værktøjskasse, som kan hjælpe mig fremadrettet..
Stinna
“Med metoden MINDstrain har Gitte lært mig, hvordan jeg får skabt ro på mine tanker og skabt overskud med nogle helt konkrete redskaber.
Det har fra første møde, skabt en positiv forandring hos mig, og jeg har kunnet bruge det i min hverdag, både på arbejdet og derhjemme.
Jeg vil derfor varmt anbefale Gitte og metoden MINDstrain til andre, som ønsker mere styr og ro på tankerne.”
Lotte, Leder i Jyske Bank
“Jeg (min chef) henvendte sig til Gitte, idet jeg blev ved med at have eftervirkninger efter en krisereaktion i form af fysiske tegn (øresusen, træthed og hjertebanken i visse situationer). Ved Gittes enkle MINDstrain-metode lærte jeg at parkere mine tanker og bekymringer og mine fysiske tegn er (næsten) forsvundet igen. Jeg har fået min livsglæde og -kvalitet tilbage igen og ved nu, hvordan jeg fremover skal tackle eventuelle stresstegn, så det er mig, der har kontrollen over bekymringerne, og ikke omvendt. Jeg kan kun anbefale MINDstrain-metoden til andre med lignende problemer.”
Annette
“De varmeste anbefalinger til et forløb hos Gitte… Mindstrain har hjulpet mig med at sætte fokus på det, jeg vil bruge min energi på. Bekymringstanker har fyldt meget hos mig og været en del af min stress. Gitte har lært mig at håndtere tankerne og gjort mig bevidst om at tanker ikke er farlige for mig. Jeg kan nu mestre at sætte bekymringstankerne på pause eller helt slette dem for min bevidsthed. Jeg har igennem hele forløbet følt mig tryg og anerkendt. Gitte er meget tillidsfuld og nem at skabe en god relation med. Hun dedikeret og professionel i arbejdet og er fleksibel ift. fremmøde. Jeg vil helt sikkert komme igen”
Gitte, 50 år.
“Jeg havde et forløb hos Gitte, da jeg over en periode havde adskillige symptomer på stress, uden at jeg kunne forklare, hvad der ”udløste” det, så jeg kunne ændre det og få det bedre. Gitte var altid meget omsorgsfuld og nærværende i vores sessioner, og jeg følte det var et trygt sted at åbne op. Ved hjælp af Mindstrain-metoden og værktøjer, er jeg blevet klogere på mig selv og har lært at håndtere mine tanker, så det ikke udvikler sig til stress. Forløbet har givet mig mere overskud i min hverdag, og mod på fremtiden. Jeg kan varmt anbefale Gitte som stresscoach.”
Anine, Aarhus
“Jeg er i 2019 blevet coachet af Gitte da jeg stod overfor et jobskifte. Hun er så dygtig og har fantastiske redskaber. Jeg lærte virkelig meget og flyttede mig i den retning, der var mit ønske. Jeg giver hende mine varmeste anbefalinger og alle de stjerner man kan give.”
Tine, Århus
“Gitte var først og fremmest med til at ændre mine tanker og selvbevisthed. Jeg har lært utroligt meget af Gitte og hendes nye måde at tænke på. Ikke nok med en hel masse nye redskaber, så var Gitte også med til at få mig til at tænke anderledes og acceptere mig som den jeg er. Hun var rigtig god til at stille en masse spørgsmål, hvilket gjorde, at man skulle tænke en anden og for mit vedkommende bedre retning. Gitte hjalp mig med at få hverdagen og tankerne til at hænge meget bedre sammen”
Lærke, 16 år
“Gitte var utrolig dygtig. Hun fik mig til at se mig selv helt anderledes end jeg før havde gjort. Hvad der plejede at være mine svagheder blev vendt til mine styrker. Super god til at give relevante værktøjer til, at arbejde med sig selv! Gitte satte sig meget ind i min situation og det kunne virkelig mærkes positivt. Hun var velforberedt og havde tænkt over specifikke ting hvergang, som vi skulle arbejde med. Jeg vil altid anbefale Gitte. Selv hvis man ikke tror man har “brug” for coaching, så kan hun alligevel hjælpe en til at blive stærkere!”
Katrine
“I den tid jeg gik hos Gitte lærte jeg utroligt meget om mig selv. Jeg havde et ønske om at være glad og selv mærke efter, hvad jeg følte. Timerne hos Gitte var noget jeg glædede mig til, og jeg gik ALTID derfra med et mod på at skabe det bedste i mig selv og en indre ro. At gå hos Gitte har gjort, at jeg nu ved hvad lige præcis jeg skal arbejde med for at være glad og i takt med mig selv. Jeg kan anbefale alle til Gitte, det er en god investering i livsglæde, som jeg i den grad har fået – oveni det redskaber og værktøjer til at klare situationer man ikke var i stand til før.”
Gymnasieelev, 17 år
“Efter en turbulent ansættelse og afskedigelse i mit første job, var jeg så priviligeret at få et forløb ved Gitte. Mit ønske var at komme videre fra forløbet på en god måde og vende oplevelsen til en styrke. Her har Gitte med sin omsorg, sin nysgerrighed og anerkendelse støttet mig i at komme videre på netop den måde, som var rigtig for mig. Hun har en evne til at skabe et rart, resouscefuldt rum som både har gjort mig stærkere og meget klogere på mig selv. Gitte er både teknisk dygtig og tillidsvækkende, og det skaber resultater. Jeg kan kun give Gitte de varmeste anbefalinger.”
Astrid
”Jeg valgte at tage til coaching hos Gitte fordi jeg havde eksamensangst, som jeg frygtede ville påvirke mine eksaminer i 3.g. I et trygt rum med godt humør, hjalp Gitte mig med at sætte mig et mål og give mig de midler jeg havde brug for, til at forvandle min eksamensangst til en lettere nervøsitet. Efter sessionerne følte jeg mig klædt på til mine eksaminer, og endte med at have kontrol over situationen og præsterede mit bedste, uden angsten blev en hindring.”
Sarah, Student
”Jeg kom hos Gitte, fordi jeg gerne ville finde mig selv og min livsglæde igen. Jeg stod midt i en uoverskuelig hverdag, jeg næppe ville kunne have klaret selv. Hos Gitte blev jeg altid modtaget med åbne arme og et stort smil. Hun er god til, at lytte på alt hvad hjertet kan bære og er altid klar med en hjælpende hånd. Hun stiller dig mål, store som små, så man rykker sig i sine frustrationer. Gitte har hjulpet mig, til at blive en glad pige med mere overskud og mod på nye udfordringer i livet.”
Julie, 1.g studerende
”Jeg kom hos Gitte, fordi jeg gerne ville have styr på min præstations/eksamensangst. Igennem mine coaching sessioner har Gitte og jeg arbejdet målrettet efter at opnå mit mål. Gitte er både god til at lytte, og så er hun altid klar på at hjælpe. Sessionerne var utroligt hyggelige og tiden fløj afsted hver gang. Hos Gitte føler man sig tryg og man ved at lige meget hvad man siger eller hvordan man har det, så er hun enormt forstående.”
Rikke, gymnasieelev
”I en ny og foruroligende tilværelse som arbejdsløs, var jeg til coaching hos Gitte. I hendes coaching åbnede hun nye døre og muligheder. Hun havde en meget professional indgangsvinkel til netop mine behov og mine udfordringer. Jeg følte mig kærligt modtaget og tryg, og mine problemer blev varetaget med varme og diskretion. Jeg kan varmt anbefale Gittes coaching som hjælp og guidning, hvis du, ligesom jeg, går en ny og ukendt tid i møde”
Trine Moltke, Skanderborg
”Hos Gitte Restaino træder du ind til åbne arme i trygge rammer med et forvirret og umotiveret sind. Du forlader hendes hyggelige bolig med et helt nyt perspektiv. Gitte lytter til dine tanker og fortvivlelse, og motiverer dig til selv at finde frem til dine svar. Hun hjælper dig med at finde en løsning på dine problemer, så det ikke føles som en upersonlig plan, hun har tillagt dig, men noget der er overskueligt for dig selv at klare. Hun har hjulpet mig med at finde motivationen frem i dagligdagen, og med at finde frem til, hvad der gør mig trist og utilpas. Hun er hverken dømmende eller uforstående, og er blot fokuseret på at finde frem til, hvad du i dit liv mangler. Hun formår at gøre det på en måde, så du ikke engang indser, at du selv har svarene. Hun er der til at guide dig frem i livet, og hun er en helt igennem fantastisk coach”
Clara Sørensen, 2.g studerende
”Under mit første besøg hos Gitte formår hun at skabe et rum af tillid og tryghed, så jeg tør se mine dæmoner i øjnene. Allerede efter første session er der mærkbar forandring i min måde at tænke og agere på. Og det går fremad for hvert besøg. Jeg er så taknemmelig og kan på det varmeste anbefale Gitte som coach.”
Charlotte, selvstændig i Århus
”Gitte er indlevende, nærværende og tryghedskabende. Hun har en fantastisk coaching stil, hvor jeg har følt mig hørt, anerkendt og løftet på et højere plan. Hun har hjulpet mig til at se min udfordring på en ny og energigivende måde. I stedet for den tunge sky jeg havde over hovedet, da vi startede coachforløbet. Jeg kan klart anbefale Gitte til de udfordringer du måtte have!”
Suzy Bay-Smidt
”Jeg har følt mig set, hørt og mødt i mit stressforløb hos Gitte.
Gitte er fantastisk til at eksemplificere begreberne og forløbet efter MINDstrain metoden har været meget effektivt. Allerede efter første session fik jeg brugbare redskaber at arbejde med. At finde en coach på nettet er en jungle og jeg er virkelig glad for at det blev Gitte jeg valgte. ”
Rebekka